Udvikling af Sociale kompetencer?
Der stilles i dag store individuelle krav til det enkelte menneske, både i forhold til personlige ressourcer, men også evnen til at indgå I sociale grupper og teams på arbejdspladsen. I praksis betyder dette, at den enkelte skal besidde gode sociale kompetencer, for at udnytte sit eget potentiale, men også gruppens fulde potentiale som innovativ og velfungerende enhed.
På baggrund af den samfundsmæssige udvikling, der peger hen imod teamwork, organisering og alliancer, findes der ikke mange jobs, der ikke kræver en relativ mængde sociale kompetencer. Netværkssamfundet afstedkommer samarbejde og organisering både inden og uden for arbejdspladsen, hvilket skaber vanskeligheder på de arbejdspladser, der ikke forbereder deres ansatte på de moderne vilkår for arbejdsstrukturerne. Udfordringerne på nutidens arbejdspladser samler sig omkring de sociale aspekter, hvor nogle engagerer sig betydeligt, mens andre ikke ser ideen med de sociale betingelser, der i dag er et grundvilkår og som langt hen af vejen udgør fundamentet for, at de øvrige grundkompetencer kan fremdrives og praktiseres.
Der er altså tale om nogle grundlæggende kompetencer, som vi mennesker bør besidde i henhold til at klare os i samfundet i dag, hvoraf den sociale er den mest vigtige, men også den mindst udviklede.
Den mest almindelige formulering af de tre grundlæggende menneskelige kompetencer er følgende:
1) Faglig kompetence
2) Forandringskompetence
3) Social kompetence
Den sociale kompetence bør forstås som evnen til at forstå og regulere sociale samspil, udvikle og vedligeholde venskaber og derved opnå social-emotionel gensidighed. Med andre ord handler det om, at være i stand til at aflæse/afkode meningen med forskellige aspekter i en social kontekst. Det at kunne indtage andre menneskers mentale perspektiv og forstå, hvilken betydning en given handling vil/kan få for andre menneskers opfattelse af én, og i forlængelse af dette: At kunne handle.
Sociale kompetence kan inddeles i tre underkategorier, hvor henholdsvis viden, personlig drivkraft og handling, udgør de fundamentale aspekter i udvikling af de sociale egenskaber.
Viden: Indeholder de kundskaber, der kræves for at magte en social kontekst på en kompetent måde. Dette omhandler altså viden om, hvordan man almindeligt bevæger sig og handler i en given social kontekst, og de mentale processer såsom andres tanker, intentioner etc. Det handler således om at vide og forholde sig til den viden.
Personlig drivkraft: Dette omhandler drivkraften til at deltage og fortsætte, altså at være motiveret for indgå i forskellige sociale sammenhænge. I den forbindelse har personernes individuelle selvværd stor betydning, da der ofte er sammenhæng mellem den personlige drivkraft og oplevelsen af at kunne mestre. Dette element omhandler kort og godt: At ville.
Handling: Hertil kommer selve aktionen, selve handle-aspektet. Det der aktuelt gøres, hvilket omhandler det, der umiddelbart kan observeres i praksis. Denne bør splittes op i overskuelige delelementer, som kan synliggøre selve den konkrete handling i færdighedstræning: At gøre.
Sociale kompetencer kan udvikles på to planer: Det ydre plan - og det indre plan.
Den forekommer altså aldrig udelukkende i relationen til én selv, den er enten et produkt af en udadvendt evne, eller en udadvendt og refleksiv evne, der således også udvikler det personlige perspektiv på de sociale relationer ved forøgelse af kompetencen.
Enneagrammet skaber indsigt i netop de evner og muligheder, der ligger i os alle. Dette sker ved den adfærdsmæssige typisering, hvor vi i højere grad kan målrette vores bestræbelser i harmoni med vores personlige og faglige værdier, og derigennem få adgang til at udvikle de bedste ressourcer i os.
På en utrolig dyb og præcis måde beskriver Enneagrammet vores relationer til os selv og til andre. Vi får informationer og værktøjer, som kan anvendes til at forbedre medmenneskelige relationer både på arbejdspladsen og privat.
