Workshop - Team - innovation - Enneagrammet

En almindelig, velfungerende gruppe - idealgruppen – er opgaveorienteret og rationel. Men når en gruppe kommer under pres fra f.eks. opgaven, konkurrencen på området eller ledelsens udviklingsinitiativer, kan den reagere temmelig irrationelt i sit forsøg på at overleve.

Den rationelle arbejdsgruppe – idealgruppen - er præget af den primære opgave:

  • Kender fælles mål og opgaver
  • Kender sine grænser i forhold til andre grupper
  • Har regler for, hvordan man kommer ind og ud af gruppen – formelt og uformelt
  • Undergrupper er fortsat fælles ansvarlige over for de samlede opgaver
  • Hver enkelt påskønnes – man har lov til at være uenig
  • Gruppen kan arbejde konstruktivt med forskellighed og uenighed
  • Gruppen etablerer følgeskab i forhold til ledelsens udviklingsinitiativer

Den irrationelle gruppe er fokuseret på opgavens primære risiko – faremomentet - f.eks.:

  • faren for at blive afsløret i sin faglige uformåenhed
  • ikke at kunne klare konkurrencen
  • at skulle dø af kedsomhed
  • at komme for sent med det uddelegerede
  • komme fysisk eller psykisk til skade – ”lig på bordet”

Nervøsiteten eller angsten for faren skaber en skjult, oftest ikke-bevidst, dagsorden, der har til hensigt at mindske risikoen og sikre ”overlevelsen” for den enkelte eller alliancen.

Det irrationelle i gruppen arbejder ofte samtidigt med, at gruppen overfladisk set er en fornuftig og rationel arbejdsgruppe.

En gruppe som er styret af irrationelle mønstre arbejder ud fra nogle uformulerede antagelser, holdninger og reaktionsmønstre, som den forsøger at bruge som overlevelsesstrategier.

Typiske symptomer på, at den irrationelle gruppedynamik dominerer, kan være uligheder, tidsspild, mobning, syndebukke, manglende faglig forholden sig til organisationens / kundernes / kollegernes / egne behov, ligegyldighed, benægtelse, dårligt klima, dramatik, tavshed, meget sygefravær, stresssymptomer.

Hvad er Enneagrammet?

Helt tilbage fra Kong Salomons tid kender man afbildninger af den stjernemodel, som ligger til grund for Enneagrammet. Samtidig ved man, at modellen blev anvendt af middelalderens Sufier (Mellemøstens asketer) til at skabe indsigt i menneskets natur. Gennem studier af disse gamle traditioner er denne viden i løbet af forrige århundrede blevet tilgængelig for det moderne menneske.

Enneagrammet, som det har udviklet sig i dag, er en beskrivelse af 9 forskellige personlighedstyper. En model, der giver os indsigt i 9 forskellige oplevelser af, hvad livet drejer sig om.

Vi har alle oplevet, at nogle mennesker tillægger andre ting i livet større eller mindre betydning, end vi selv gør. Det kan fx være, hvor stor betydning det har for os at gå forrest og være den, der sætter dagsordenen eller fx, hvor vigtigt vi synes, det er, om vores kolleger bliver delagtiggjort i vores privatliv.
Enneagrammet beskriver den grundlæggende tankegang hos de 9 mennesketyper, og hvad der ligger bag deres handlemåde. Gennem dette kendskab får vi et bedre udgangspunkt for vores kommunikation og gruppedynamik.

Via Enneagrammet får vi også indsigt i netop de evner og muligheder, der ligger i hver af os ud fra vores type. Vi kan derved i højere grad målrette vores bestræbelser i harmoni med vores personlige og faglige værdier og få adgang til at udvikle det bedste i os.
På en dyb og præcis måde beskriver Enneagrammet vores relationer til os selv og til andre. Vi får informationer og værktøjer, som kan anvendes til at forbedre medmenneskelige relationer både på arbejdspladsen og I privatlivet.

Enneagrammet har givet mig en dybtfølt respekt for andres model af verden. Jeg tænker ofte: Hvordan er man overhovedet i stand til at respektere den andens model af verden uden virkelig at kende forskellen mellem ens egen og den andens virkelighed - uden at kende Enneagrammet.
Enneagrammet har lært mig, at jeg ikke kan tage for givet, hvad en andens ord betyder.
Ved at være nysgerrig og udforskende omkring andre menneskers måde at tolke ords betydning, har jeg opdaget, hvor forskelligt vi tænker.
Forudsætningen for denne forståelse fik jeg gennem Enneagrammets lære. Gennem den meget klare beskrivelse af de enkelte typers grundlæggende forskellige opfattelser af livet, har jeg indset, at jeg ved mindre, end jeg troede.
Når jeg har sporet mig ind på typen, får jeg en masse informationer forærende. Jeg kan så begynde at følge den anden endnu tættere, gå endnu mere direkte i hans fodspor. Jeg får at vide hvilken betydning, han lægger i de ord, han bruger. Jeg ved mere om, hvor han ønsker at bevæge sig hen, og hvad han opfatter som forhindringer.
Enneagrammets læring om vores ubevidste værdier, giver indblik og gaver, som vi end ikke vidste, vi ønskede os.

Type 1 - Perfektionisten.Kan vise vej gennem integritet og fornuft,... eller blive begrænset af ufleksibilitet og harme.

Type 2 - Hjælperen.Kan stråle af ædelhed og helende kraft,... eller slås med smiger og besiddertrang.

Type 3 - Udretteren.Kan blive et inspirerende eksempel på excellence og autenticitet,... eller blindt forfølge succes og status

Type 4 - Romantikeren.Kan være model for kreativitet og intuition,... eller blive holdt tilbage af melankoli og selvoptagethed.

Type 5 - Iagttageren.Kan demonstrere visionær intellekt og opfindsomhed,... eller blive stadig mere sær og tilbagetrukket.

Type 6 - Skeptikeren.Kan fremvise eksemplarisk mod og engagement,... eller slås med angst og oprørskhed.

Type 7 - Eventyreren.Kan blive højt udviklet og beåndet,... eller blive vildledt af impulsivitet og utålmodighed.

Type 8 - Frontkæmperen.Kan være en kraftfuld, storsindet leder,... eller kontrollere og skræmme andre.

Type 9 - Fredselskeren.Kan bringe mennesker sammen og hele konflikter,... eller blive holdt tilbage af passivitet og stædighed.

Læs mere om Enneagrammet

Ring eller skriv for pris for en workshopdag




Coach med speciale i forandringsprocesser Eva Dyrholm - 3250 Gilleleje - - Telefon: 40 117 306

Supersolid